M

Tilmelding

    15. november
     - 18:00 - 
    18:45
    Jakob Neua x Estaldo
    Vejen til iværksættersucces

    Kom med ind i maskinrummet hos en iværksætter, der går ind i nye projekter med liv og sjæl. Jakob Neua motiveres af at udfordre det eksisterende og revolutionere fastgroede brancher – hvorfor holde fast i gamle forretningsmodeller, hvis tingene kan gøres nemmere og mere effektivt?

    I foredraget giver Jakob sin personlige opskrift på, hvordan start-ups får succes. Det handler bl.a. om at opbygge det rigtige team og kunne sætte ting i system. Dernæst skal vi have det sjovt, mens vi bygger op – ellers løber vi tør for energi på halvvejen.

    Hør om omveje, genveje og tilfældigheder på vejen til succes – bl.a. hvordan en mand i det offentlige system, åbnede en motorvej af muligheder, fordi han udfordrede vanetænkningen. Hvordan Estaldo kører hele sit bogholderi for blot 2.200 kr. om måneden, og hvordan man rekrutterer de bedste medarbejdere i et marked, hvor der er hidsig rift om hovederne.

    Oplev en foredragsholder med et enormt drive, der giver et ærligt og lærerigt indblik i den hårde, sjove og udfordrende rejse fra idé og ambition om at forandre til succesfuld virksomhed.

    Dette oplæg er en del af StartUp Days kickoff-eventet på TECHCOLLEGE. Du tilmelder dig kickoff-eventet på forsiden her.