M

Tilmelding

    15. november
     - 09:00 - 
    12:00
    Edison konkurrence
    Lukket arrangement for elever i 6. og 7. klasse

    Igen i år arrangerer Aalborg Kommune Projekt Edison. Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence for elever i 6. og 7. klasse. Under et længere forløb vil eleverne stifte bekendtskab med koncept- og produktudvikling i både teori og praksis. Målet er, at hver gruppe fremstiller et produkt, hvilket de senere skal fremvise på en regionsfinale.

    Formålet med Edison er at give eleverne muligheden for at deltage i en innovativ læringsproces tidligt i deres skoleforløb, og muligvis vække en interesse for entreprenørskab og iværksætteri. Undervisningen foregår tværfagligt, og eleverne får mulighed for at arbejde selvstændigt samt udfolde sig kreativt.

    Årets tema er ”vores by i fremtiden”
    I projekt Edison skal eleverne arbejde med STEM fagene (Science, technology, engineering, and mathematics), grøn energi, naturvidenskab og et eller flere af de 17 verdensmål. Eleverne arbejder med fremlæggelse, gruppearbejde, fra ide til produkt til prototype, og bruger samtidig teknologiforståelse i form af f.eks. 3D printere.

    Edison-konkurrencen er en del af StartUp Days kickoff-eventet på TECHCOLLEGE. Konkurrencen er et lukket arrangement kun for 6. og 7. klasser.